Psykoterapeut MPF

ANNE MARIE

TRUNSHØJ

Dér, hvor du er

– er et godt sted at begynde...

I terapi hos mig behøver du ikke forklare, retfærdiggøre eller fikse det, der gør ondt.
Det kan være sorg efter et tab, livstræthed, oplevelser der har været svære at bære – eller tanker om ikke at kunne holde livet ud.

Hos mig får det svære plads, og du mødes med forståelse og nærvær.


Det er en eksistentiel og relationsorienteret psykoterapi, hvor livet altid er retning, og hvor mening opstår, når noget får lov at være.

Et terapiforløb, med udgangspunkt i dig

Hvert terapiforløb tilpasses dig og din situation.
Mange af de mennesker, jeg møder – unge som ældre – fungerer udadtil med familie, venner, arbejde og ansvar, men kæmper indadtil med ensomhed, sorg eller en tomhed, der kan føles ubærlig.


Andre er fastlåst, for eksempel efter et tab, og har svært ved at mærke noget som helst eller få selv de mest grundlæggende ting til at fungere.


I individuel terapi hos mig får du mulighed for at arbejde med det, der fylder, i dit eget tempo – uden krav om hurtige løsninger eller øjeblikkelig forandring.

Sorg - hjemløs kærlighed

Sorg er en menneskelig følelse.
Når vi har mistet og det har betydet noget for os, kan vi ikke bare holde op med at sørge – og vi kan ikke bare komme “videre” fra kærligheden.


Sorgen kommer i bølger.
Nogle dage er den stille, andre dage melder den sig uden varsel – måske ved højtider, på fødselsdage eller i noget så enkelt som at dække bord og opdage, at man nu dækker til tre i stedet for fire.


Når sorgen vender tilbage, betyder det ikke, at noget er forkert, eller at du er tilbage ved begyndelsen. Det betyder, at det, du har mistet, stadig betyder noget.


Sorg er for mig, hjemløs kærlighed.


Kærlighed, der stadig findes, men som ikke længere har et sted at gå hen. Derfor kan sorgen dukke op igen og igen – ikke som et tegn på svaghed, men som et udtryk for relation, tilknytning og betydning.


Sorg er ikke noget, der skal fikses, stoppes eller fjernes.
Det handler i stedet om at lære at leve med følelsen, give plads til sorgens udsving og møde sig selv med mildhed – også når savnet og smerten melder sig.


Hos mig møder du en terapeut, som ser hele mennesket og forstår, at sorg og savn ikke forsvinder.


I terapien arbejder vi ikke med at “komme videre”, men med at forstå sorgen, leve med den og finde en ny måde at være i relation til det menneske, du har mistet – og til livet, som det nu er.

At møde livet hvor det gør ondt

I terapi hos mig inviteres du til at møde de sider af livet, der gør mest ondt – sorg, tab, savn og livstræthed – i et tempo, der passer til dig.


Vi arbejder med det, der fylder, uden at skulle rette, forklare eller skubbe noget væk.


Der er plads til alle følelser: til sorgen og savnet, men også til vreden, frustrationen og det, der kan føles uretfærdigt. Og der er plads til glæden, når den viser sig – også midt i det svære.


Det handler om at skabe et rum, hvor dine følelser mødes med respekt og forståelse, uden at nogen af dem skal dæmpes, kontrolleres eller gøres forkerte. Et rum, hvor du kan lære at leve med det, der er tungt, og finde en ny måde at være i livet på – med hele dit følelsesliv.


Jeg arbejder derfor ikke med at “komme videre”, men med at forstå følelserne, leve med dem og for eksempel finde en ny måde at være i relation til det menneske, du har mistet – og til dig selv.

At stå i det, der er

I terapien arbejder vi med følelser. Ikke kun sorg, men også vrede, skyld, skam, lettelse, håb og det, der endnu ikke har fundet ord. Følelserne kan og skal ikke fikses, fjernes eller sorteres.


De skal have lov at være der – og de behøver ikke bæres alene. Når vores forståelse af dem ændrer sig, kan noget i os også forandre sig.

Har du spørgsmål til mig eller brug for at tale med mig først ?

Praktik, priser og varighed

Priser

Over 30 år : 900 kr. pr. samtale


Under 30 år : 450 kr. pr. samtale


Rabatten fra 15 til 30 år gives for at gøre terapi mere tilgængelig i en periode af livet, hvor mange har begrænsede økonomiske ressourcer, men stadig kan have stort behov for støtte.


En samtale er typisk 60–75 minutter.

Tilgængelighed

Klinikken ligger på første sal og er kun tilgængelig via en trappe, og er desværre ikke handicapvenlig.


Hvis fysisk fremmøde ikke er muligt, anbefales online terapi, som fungerer trygt og fleksibelt.

Sådan foregår et fysisk forløb

Når vi har aftalt et tidspunkt, foregår de fysiske samtalerne således:


  • Du modtager en mail med tid, adresse og praktiske oplysninger.

  • Du kan parkere i min gårdsplads, hvor jeg kommer ud og henter dig.


  • Betaling sker ved samtalens afslutning via MobilePay eller kontant.

    Bankoverførsel skal aftales på forhånd og være gennemført inden samtalen.

    Jeg modtager ikke betalinger med kort.


  • Ved kommunalt, helbredssikret eller sundhedsforsikrings betalt forløb skal jeg have disse oplysninger tilsendt, hvorefter jeg indsender faktura via EAN-nummer.

Sådan foregår et Online forløb

Når vi har aftalt et tidspunkt, foregår de online samtalerne således:


  • Du modtager en mail med tid, adresse og et link.

  • Du trykker på linket og bliver lukket ind i et sikkert online rum, hvor jeg venter på dig.


  • Betaling sker ved samtalens afslutning via MobilePay eller kontant.

    Bankoverførsel skal aftales på forhånd og være gennemført inden samtalen.

    Jeg modtager ikke betalinger med kort.


  • Ved kommunalt, helbredssikret eller sundhedsforsikrings betalt forløb skal jeg have disse oplysninger tilsendt, hvorefter jeg indsender faktura via EAN-nummer.

Afslutning af samtalen

Når samtalen er ved sin afslutning, sørger jeg for at afrunde og sikre, at du er “landet” et godt sted og klar til at sige på gensyn. Jeg holder styr på tiden, så du kan forlade samtalen med ro og overblik.


Sammen aftaler vi, om og hvornår vi mødes igen, og du modtager altid en mail med tidspunkt og format – om det bliver fysisk eller online – så du kan føle dig tryg og forberedt til næste møde.

Afbud og sygdom

Hvis du får behov for at aflyse eller ændre en aftale, bedes det ske senest 24 timer før det aftalte tidspunkt.


Ved uforudsete situationer – fx sygdom hos dig selv eller dine børn – finder vi naturligvis en løsning, uden at du skal bekymre dig.

“Det, du gør modstand imod, bliver ved.

Det, du tør møde, kan forandre sig.”

- Carl Jung

unsplash